LE34

LE34 Gruppen A/S  (Landinspektør- og IT-virksomhed), Energivej 34, 2750 Ballerup, Danmark 

Hvem er LE34?
Vi er et godt 92 år gammelt landinspektør-firma, som yder rådgivning inden for ejendoms-, infrastruktur- og telesektoren, sælger Trimbles GPS- og landmålingsinstrumenter og driver verdens første landsdækkende GPS/GNSS-referencenet, www.GPSnet.dk

Vores kunder er en bred vifte af offentlige og private infrastruktur virksomheder – her kan nævnes Vejdirektoratet, Bane Danmark og Dong. Vi arbejder for hovedparten af landets kommuner, leverer ydelser til Rådgivende ingeniører, Entreprenører og private lodsejere.

Igennem de sidste 15 år har vi udvidet og udviklet os til en gruppe af tekniske rådgivningsfirmaer med mere end 150 medarbejdere fordelt på 10 kontorer i Danmark og Sydsverige. Udover moderselskabet består LE34 Gruppen af tre datterselskaber, nemlig Landinspektørfirmaet LE34 A/S, LE34 TELE A/S og GEOTEAM A/S.

Hvorfor har vi valgt at være med i projektet?
LE34 har fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og det betyder, at såvel sikkerhed som arbejdsglæde er højt prioriteret. Vores samarbejde er baseret på dialog og foregår både internt i afdelingerne, på tværs af afdelinger og med vores kunder.  

Vores forventninger til projektet er fremadrettet at få implementeret en metode til at takle vores kommende HR opgaver efter en mere veldefineret metode, for derigennem at kunne løse vores fremtidige udfordringer mere optimalt – til gavn for både vores medarbejdere og vores virksomhed.