Baggrund

Baggrund for projektet

Mange små og mellemstore virksomheder (SMV’er) oplever i disse år udfordringer, der knytter sig til det psykiske arbejdsmiljø. Virksomheder, der beskæftiger sig med eksempelvis industriel service, reparation og vedligehold kommer ud for, at deres medarbejdere bliver belastet af forhold som højt arbejdspres, kundehåndtering og kommunikation med mere. Små og mellemstore informations- og kommunikations-teknologi-virksomheder (IKT), og særligt IT-konsulent-virksomheder, står også over for en række udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø. Det er især høje krav i arbejdet, dårlig planlægning, skarpe deadlines og projektledelse, der udgør de væsentligste problemer. Begge virksomhedsgrupper peger på, at udfordringerne kan lede til arbejdsrelateret stress, øget sygefravær, nedsat produktivitet med mere. Hvis virksomhederne ikke ændrer praksis og gør noget ved de arbejdsrelaterede risikofaktorer, så risikerer de flere og nye tilfælde af medarbejdere med arbejdsrelateret stress.

Ændringerne i Arbejdsmiljøloven i oktober 2010 lægger op til, at virksomhederne kan indføre nye måder at drive den daglige ledelse og organisering af arbejdet, herunder arbejdsmiljøarbejdet. Det har åbnet nye muligheder for, at virksomhederne kan integrere hensynet til det psykiske arbejdsmiljø i det daglige arbejde, og at organiseringen passer til den enkelte virksomheds behov og organisatoriske design. Mange SMV’er har adgang til virkemidler, så de kan udvikle og gennemføre forebyggende strategier i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Men de mangler procesværktøjer til stresshåndtering og står usikre overfor opgaven. Typisk har virksomhederne heller ikke adgang til interne ressourcepersoner, der kan drive, forankre og skabe synlighed i forbindelse med forandringerne. Derfor er der brug for ny viden om, hvordan SMV'er kan iværksætte og gennemføre primær forebyggelse og derved muliggøre, at de får fat i de underliggende organisatoriske mekanismer, som fører til arbejdsrelaterede belastninger. Virkemidlerne omtaler vi som metoder og værktøjer, hvor fællestrækket er, at de understøtter arbejdsmiljøarbejdet. Samtidig anviser de, hvordan vikrksomhederne kan håndtere arbejdsrelateret stress og psykisk arbejdsmiljø samt igangsætte ledelsesmæssige indsatser.

Erfaringen fra andre projekter er, at virksomheder typisk ikke har organisatoriske rum, der giver mulighed for fælles, systematisk refleksion, vurdering og udvikling af nye strategier og indsatser. Derfor er det en grundlæggende præmis for modellens faser, at de baserer sig på organisatoriske rum for refleksion og udvikling af strategier og indsatser samt planlægning af indsatserne. Resultaterne fra udviklingsprojektet ”Videnarbejde og stress – mellem begejstring og belastning” peger på en række centrale betingelser, som skal være til stede, for at et udviklingsprojekt kan lykkes og blive forankret i virksomheden. Betingelserne er, at processen bliver understøttet af aktører, der har indsigt i og kan drive processer, samt at aktørerne anvender relevante metoder og skaber synlighed om processen. Der er altså ikke tale om en klassisk forandringsledelsestilgang og forståelse af forankring, men derimod om et dynamisk udviklingsforløb baseret på ”Design Thinking”. Det er en praktisk og kreativ proces, hvor SMV'en skaber idéer, som den udvikler gennem samarbejde, systemforståelse, visualisering, afprøvning, gentagelse og justering. Denne tilgang afspejler sig også i projektets forskningsaktiviteter.